torsdag den 9. februar 2012

Sådan ville jeg gerne være...

(JEG ADVARER MOD ET EGOISTISK INDLÆG..)

Jeg har lige skrevet min engelske stil færdig, som skulle handle om en dør o.O Men min handler så om den her pige, som kommer ind i den her verden kun med spejle! Hun har altid fået at vide, at hun var grim, så hun ser en meget grim pige i spejlene, som bare forfølger hende og gør hende flov.. Men pludselig går det op for pigen, hvor smuk pigen i spejlet er.. (Hende selv..) Hun bliver rigtig gode venner med pigen i spejlet, og går glad fra verden med et ændret syn på sig selv.. Den er værre end den lyder ;)

Og det fik mig til at tænke... Hvordan vil jeg gerne være?

Hvis det stod til mig, var jeg smuk. Ikke bare lidt smuk, men alle måtte gerne tænke "Wow, hun er køn!" Det ville give mig en form for bekræftelse, tror jeg. Jeg er nemlig ret afhængig af folks tanker og meninger om mig. Det betyder meget for mig, at alle er glade og at alle synes jeg er sød (og køn?) ... That's why I want to be a model...
Jeg ville også gerne have en stemme, som man lyttede til på automatik.. Her på det sidste har den nemt med at blive afbrudt og overhørt, så jeg er begyndt ikke at sige så meget, for jeg opfatter det lidt som om, at folk ikke gider at lytte på den... Jeg har også tusind gange nemmere ved at skrive mine følelser ned, end at snakke om dem. Jeg ved ikke, om det hænger sammen...
Jeg ville også gerne have et talent.. Enten for at tegne, eller for at danse, eller for at få nye venner eller noget unikt.. Jeg ved ikke om nogen tænker, at jeg har et talent for at være model, men det har jeg ikke. Og jeg er jo bare heldig med mine ansigtstræk? Jeg kunne jo lige så godt være fedt anderledes. Og når det er held, synes jeg ikke det er et talent..
Nogen gange ville jeg også gerne være som de andre.. Du ved, lytte til Lukas Graham og Arctic Monkeys og gå i bukser fra Cheap Monday og kunne lide pesto og egentlig bare passe ind.. Det gør jeg ikke lige nu..

"De ting man har, vil man gerne af med - og de ting man ikke har, vil man gerne have.." Sikke et spild alligevel...


Knus fra Katrine (:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar